Læs her, hvad du som single kan foretage dig på din fødselsdag. Vi vurderer 4 populære idéer til den perfekte fejring af din fødselsdag.
Hvilket kælenavn kalder du din elskede? I en undersøgelse har PARTNERMEDNIVEAU fundet ud af, at ordet “skat” er det mest brugte kælenavn både i Danmark såvel som i fem andre europæiske lande. Læs her hvilke overraskende navne elskende bruger i andre lande!
At udtrykke sin kærlighed er bedst i private rammer.
Brugen af kærlige kælenavne er et tegn på intimitet og fortrolighed i et forhold. Kælenavne er i høj grad et tegn på, hvor godt vi kender hinanden som partnere og viser noget om den hengivenhed og fortrolighed, der er opstået parret imellem. Kælenavne er et udtryk for de bånd, der binder parret sammen. Man kan vel kalde brugen af kælenavne for en slags kærlighedskode, som kun parret selv forstår og afkoder, og som er et bevis på deres gensidige følelser for og kærlighed til hinanden.
Selvom kælenavne er et udtryk for det særlige bånd, som der er mellem to elskende og et tegn på parrets kærlighed til hinanden, så kan brugen af kærlige kælenavne også føre til pinlige situationer og give anledning til drillerier, hvis de bruges ude blandt andre mennesker.
Kælenavne bør ikke bruges i flæng.
Det er et godt tegn, hvis et par har et eller flere søde kælenavne, som de bruger om og til hinanden. Men man skal huske på ikke at bruge dem så meget, at de nærmest erstatter personens rigtige navn. “Glemmer” du din elskedes rigtige navn, så vil du heller ikke huske at bruge vedkommendes navn, når I er ude blandt andre mennesker. Det kan være pinligt – ja, i nogle tilfælde direkte upassende – at bruge en persons kælenavn i for eksempel en seriøs diskussion eller til en officiel middag eller lignende. Faktisk kan din elskede miste en del af sin troværdighed, hvis chefer eller venner kender hans eller hendes private kælenavn. Så gem brugen af dit kælenavn til jeres intime og private stunder.
Sørg også for, at din partner selv kan lide det kælenavn, som du bruger! Undersøgelser fra American University of Louisville i den amerikanske delstat Kentucky viser, at brug af kælenavne, som partneren ikke bryder sig om, kan føre til utroskab og endda til at forhold går i stykker.
Hvad med andre europæiske lande?
Kælenavne spiller en vigtig rolle i danske parforhold, og denne tendens synes også at være gældende i andre europæiske lande. PARTNERMEDNIVEAU har spurgt 7780 af sine europæiske medlemmer, for at lære hvert lands mest bruge kælenavn at kende.
I Danmark bruger størsteparten af parrene ordet “skat”, og nordmændene bruger ordet “Kjære” (Kœre). Svenskerne foretrækker “älsksing” (elskling), og finnerne viser deres kærlighed med ordet “Kulta” (guld).
Sydeuropæerne bruger helt andre ord for at vise deres kærlighed: Franskmændene kalder deres elskede for “mon coeur” (mit hjerte), og i Spanien foretrækkes ordet “cielo” (himmel).