Læs her, hvad du som single kan foretage dig på din fødselsdag. Vi vurderer 4 populære idéer til den perfekte fejring af din fødselsdag.
Kunne du overveje at droppe en umiddelbart egnet partner, udelukkende på grund af vedkommendes dårlige tøjstil? Over halvdelen af de skandinaviske kvinder svarede ja til dette spørgsmål i vores seneste undersøgelse om mode og kærlighed, hvor 846 skandinaviske singler deltog. PARTNERMEDNIVEAU dykker her dybere ned i dette kontroversielle – og overfladiske emne.
Afspejler stil personlighed eller er det irrelevant?
Undersøgelsens resultater, som du her kan finde i sin helhed, belyser den rolle, som tøj og stil spiller, når det gælder om at finde og tiltrække en mage.
Skandinaver er kendt for deres store forbrug af personlige plejemidler, samt forkærlighed for nye modetendenser, der ivrigt følges sæson efter sæson. Men spiller det egentligt nogen rolle, hvordan en person klæder sig på i datingfasen og hvilke beklædningsgenstande synes vi mest og mindst om på det modsatte køn?
79 % af respondenterne anser deres valg af tøjstil som en forlængelse af deres personlighed, og hele 88 % betragter en potentiel partners påklædning som en vigtig faktor i en udvælgelsesproces. Dog er det mest bemærkelsesværdige i undersøgelsen, at over halvdelen af kvinderne indrømmer at ville droppe en potentiel partner, hvis han har en dårlig tøjstil.
Første date og første indtryk
”Han var faktisk ret sød, men hans sko var helt håbløse”… Lyder dette bekendt?
Selvom de færreste ville bekende deres overfladiske forhold til dating, viser tallene, at en stor andel af de skandinaviske singler betragter den udkårnes sans for stil og mode, som en essentiel faktor i jagten på det perfekte match. Udover din karisma, personlighed og kropsholdning er dit ansigt og tøj ultimativt det, der former det samlede billede af dig.
Den største modebrøler – Sandaler med sokker
På kvindernes ønskeliste står de maskuline klassikere læderjakken og skovmandsskjorten helt øverst. I den anden ende af skalaen finder vi to tendenser, som en mand absolut bør undgå på den første date: På den ene side det lidt for casual og ungdommelige look repræsenteret af joggingsættet og hættetrøjen. På den anden side de klassiske modebrølere: Sokker i sandalerne og alt i fløjl. Jakkesættet deler vandene, og betragtes for nogle som attraktivt, mens andre finder det for traditionelt og kedeligt.
Mændene lader ikke overraskende til at foretrække beklædningsdele, der afslører kvindernes feminine former, og stemmer den korte kjole, lave stilethæle og jeans ind på første pladsen som mest attraktive. Rullekravetrøjer og maxikjoler (ankellange kjoler) er omvendt de mindst flatterende dele på mændenes liste.
Vi kan konkludere, at det ikke er ligegyldigt, hvad du ifører dig på den første date. Du behøver dog ikke være bange for at klæde dig lidt afslappet – dog til en vis grænse!