Tips til din online dating profil. Din profil er dit CV, hold den opdateret, vær positiv, og vær detaljeret! Det sætter fantasien i gang hos dine partnerforslag!
Tag rødt på og han vil stille dig flere personlige spørgsmål om dit liv, duft af vanilje og han vil føle sig tryg i dit selskab, tag en tur i karrusellen og han vil blive vild med dig. Sådan lyder dating tips’ene fra videnskaben og psykologien. Men hvorfor og hvordan? Vi giver dig svarene!
1) Dating tip baseret på adrenalin effekten
Hvor skal man tage hen på dates? Vi har alle vores personlige meninger, men hvilke dating tips har videnskaben? Andrew Trees, forfatteren af Decoding Love – The Science of Attraction, har undersøgt dette og fortæller, at hormonet adrenalin øger tiltrækningen. Adrenalin forbereder kroppen på at ”kæmpe eller flygte” som en reaktion, der konfronterer fare og pludselige handlinger. Hormonet øger blandt andet hjertebanken, blodtrykket og udvidelsen af øjenpupillerne.
Disse symptomer er de samme som i en forelskelse! Andrew Trees fortæller, at hvis du kan få adrenalinet til at pumpe i årerne på din date, vil han eller hun formentlig forbinde suset med dig. Derfor kan det være en god ide at smutte forbi forlystelsesparken sammen!1
2) Blå, grøn eller rød trøje?
Kender du følelsen af at stirre ind i et proppet klædeskab uden at vide, hvad du skal tage på? For at hjælpe dig ud af denne frustrerende situation, har vi set nærmere på en undersøgelse publiceret i European Journal of Social Psychology, hvor forskerne Daniela Niesta Kayser, Andrew J. Elliot og Roger Felt fra University of Rochester har undersøgt, hvilken tiltrækningskraft farven rød har på mænd. Man opstillede to eksperimenter: I det ene forsøg fandt frem til, at var mænd mere tilbøjelige til at stille en kvinde i rødt personlige spørgsmål end en kvinde i grønt. I det andet eksperiment viste det sig, at mænd havde en tendens til at sætte sig tættere på en kvinde i rødt end en kvinde blåt.2 Rødt tøj kan altså øge hans interesse og dermed også øge chancerne for, at I kan lære hinanden bedre at kende!
3) Duften af vanilje gør ham vild
Forskere har længe undersøgt forbindelsen mellem lugtesansen og hukommelsen. Man har fundet ud af, at visse dufte kan fremkalde følelsesladede minder. Særligt fremkalder duften af vanilje positive følelser hos de fleste. Duften bliver forbundet med varme, blødhed, omsorg, men også renhed og enkelhed. Medicinske eksperimenter har vist, at duften af vanilje reducerer både stress og angst. Dette blev bevist, da kræft patienter under MRI- scanninger, som er kendt for at være stressfremkaldende, rapporterede hele 63 % mindre angst, da heliotropin (en duft af vanilje) blev administreret som en del af scanningen3. Absurd måske, men det kan være et afrodisiakum at dufte som en muffin, da din date vil opfatte dig som varm og omsorgsfuld.
4) Øjenkontakt fremkalder stærke følelser
Det er simpelt, men det virker. At kigge en anden person dybt ind i øjnene kan fremkalde stærke følelser. I hvert fald ifølge psykologen Arthur Arun. I hans undersøgelser bad han fremmede om at afsløre personlige oplysninger for hinanden i en halv time. Derefter blev de bedt om at stirre hinanden dybt ind i øjnene i fire minutter uden at sige et ord. Flere af testpersonerne fortalte, at de følte sig stærk tiltrukket af den anden. To af disse par endte med at gifte sig!4 Undersøgelsen illustrerer, hvor vigtigt det er at have øjenkontakt. Vi anbefaler dog ikke, at du stirrer din date fire minutter uafbrudt i øjnene, men sørg for at have rigelig med øjenkontakt!
Har du nogle interessante dating tips, du vil dele? Hvis ja, del endelig her!
Moska Asif, Online Redaktion Marts 2013
Kilder
Kilder:
1Trees, Andrew, Decoding Love: Why It Takes Twelve Frogs to Find a Prince, and Other Revelations from the Science of Attraction, 2009, Penguin Group Ltd.
2http://www.mun.ca/serg/RedRomance.pdf
3http://www.sirc.org/publik/smell_vanilla.html
4http://www.bbc.co.uk/science/hottopics/love/flirting.shtml