En date med din nye flirt står for døren, og du føler dig nervøs. Fortvivl ej – med vores fem tips bliver det første møde den perfekte start på et…
Attraktive mennesker, tiltrækker opmærksomhed og bliver beundret. I dag er der utrolig meget fokus på skønhed og perfektion. Overalt i medierne og gadebilledet finder du attraktive mennesker, men hvad gør de anderledes? Hvad er det, der bestemmer, hvor attraktiv du synes andre er? Og er der måder at gøre sig mere attraktiv på, eller er du nødt til at leve med det, du har? Læs med her for at finde ud af, hvad der anses for værende attraktivt.
Symmetri
Symmetri har, igennem mange forskellige studier og undersøgelser, været set som en vigtig faktor i at definere perfektion, formentlig også den vigtigste del af det, der udgør fysisk attraktivitet.
Når vi møder nye mennesker, er det første indtryk altid baseret på udseende. At have et afbalanceret ansigt, er et biologisk tegn på, at denne person har gode gener.
Læs også: 10 uventede kærlighedfakta
Det visuelle indtryk er kun et af mange aspekter
Selvom udseendet bidrager til din attraktivitet, er det visuelle indtryk kun et af mange aspekter.
Din duft, og måden du agerer på i andres nærvær, er en stor del af at blive opfattet som attraktiv. Først, når du lærer en person at kende kommer ting som personlighed , intelligens og karakter til at spille en rolle, og du kan begynde at danne et ordentligt indtryk af den person.
Vi sætter fokus på de egenskaber, der bestemmer din personlige attraktivitet ud over genetik. Nedenstående giver vi råd til, hvad attraktive mennesker gør anderledes, og hvordan du kan øge din attraktivitet med din fremtoning, uden at ændre dit udseende, men blot at gøre som dem.
Her kan du se Danmarks mest attraktive singler – klik på billedet for at se resultaterne fra vores undersøgelse
Hvad er hemmelighederne bag attraktive mennesker?
De smiler – meget!
1. Smil øger din attraktivitet. Utrolig attraktive mennesker elsker livet, og alle aspekter af det. De er begejstret for udfordringer, og nyder godt af den succes, det giver dem. De får det meste ud af hvert minut i livet og lever i nuet. De er ikke bange for at dele deres glæde, og det ses ofte i deres fremtoning.
Undersøgelser har vist, at der er fundet ligheder mellem attraktivitet og smil – jo stærkere et smil, jo mere attraktivt ansigt. Selvom ansigtets symmetri opfattes som en vigtig faktor i at være attraktiv, har det vist sig, at et glad ansigtsudtryk kan kompensere for et asymmetrisk ansigt. Prøv at finde de små glæder i din hverdag og giv udtryk for hver positiv hændelse med et stort smil.
De tænker, før de taler
2. Vær sikker før du udtaler dig. Intet gør attraktive mennesker grimmere, end dumme ting de siger. Attraktive mennesker ved, at du ikke behøver at være den klogeste person i rummet for at fastholde folks interesse, men at demonstrere din uvidenhed, er en sikker måde at blive set som mindre attraktiv. Mystik og tiltrækning går hånd i hånd. Læs altid op på lektien før du udtaler dig om emner, du ikke er bekendt med, og grib samtidig muligheden for at gøre dig nok bemærket på en positiv måde og altid forlade folk, med følelsen af, at de vil se dig igen.
De går op i hvad de indtager
3. Det du kommer i din krop – har en indvirkning på andres indtryk af dig. Folk i alle former og størrelser kan opfattes som attraktive. Særdeles attraktive mennesker kontrollerer, hvad de spiser, fordi det har en indvirkning på andre, da maden er en vigtig del af den sociale ramme. Dårlige vaner som cigaretter og for meget alkohol, kan hurtigt få attraktiviteten til at forsvinde, selvom folk undlader at sige det. Lad ikke dårlige valg komme i vejen for den respekt, du ønsker fra folk.
De tager initiativ
4. At tage initiativ giver dig fordele. Der er ikke noget mere attraktivt end en person, der tager initiativ, og som har sine egne meninger og holdninger. Ikke nok med, at det gør dig til et stærkere individ, så opfattes det også som sexet. At vise, at du ikke er bange for at tage det første skridt eller tage ansvar, uanset situationen, bekræfter også, at du er i stand til at handle individuelt, og at du ikke er en person, som bare følger strømmen. Folk vil automatisk have mere respekt for dig, og det er med til at gøre dig mere attraktiv. Hold dig ikke tilbage for at vise folk, at du tager initiativ. Du vil hurtigt opdage, at det har mange fordele.
De lærer hele tiden
5. Udvikler du din bevidsthed regelmæssigt? Der er ingen tvivl om, at kloghed er sexet og uvidenhed er utiltrækkende. Attraktive mennesker ved, at du ikke behøver at være medlem af Mensa for at blive beundret, men at det hjælper at være opmærksom på aktuelle begivenheder. Afsæt lidt tid til at opdatere dig og oplev, at du kan blive en del af nye spændende fællesskaber.
De lytter altid
6. Aktiv lytning viser sympati. Mange mennesker er ofte så optaget af sig selv, at de glemmer at lytte. Attraktive mennesker mestrer kunsten at lytte. Attraktivitet handler om, at skabe et positivt indtryk hos et andet menneske. Ved at lytte omhyggeligt og vise ægte interesse i det, din samtalepartner siger, vækker du behagelig følelse hos din modpart.
Dette er en meget effektiv måde at vise sympati overfor et andet menneske, der ofte overses. Hvis du lytter interesseret, kan det have en positiv indvirkning på, hvordan du bliver opfattet af andre mennesker.
De tager sig af sig selv og andre
7. Er du god ved dig selv og andre? Det er svært at være omkring mennesker, der forsømmer sig selv. Det er ofte et klart tegn på lavt selvværd. Attraktive mennesker holder altid humøret højt, og bekymrer sig om dem selv. De nyder livet og ønsker at være her så længe som muligt. De prioriterer god hygiejne, sundhed og plejning. Dette udstråler overfor fremmede, at du ikke forsømmer dig selv.
En generøs ånd er en enorm attraktivitet. Attraktive personer bekymrer sig om andre og ved, at egoisme er en grim ting. Der er noget magisk over ægte generøsitet. Giv til andre og verden vil omfavne dig med kærlighed.
De elsker sig selv
8. Er din selvtillid i orden? De fleste mennesker kan bedst lide at omgås personer, der har det godt og værdsætter sig selv. Usikkerhed er sjældent attraktivt. Der er næppe nogen, som nyder at se, hvordan du nedgører dig selv, eller taler ondt om andre for at få det bedre. Føler du dig usikker, bør du koncentrere dig om dine styrker. Find ud af, hvad der giver dig en følelse af selvsikkerhed, og hvad du har at tilbyde andre mennesker. Attraktive og spændende mennesker, udstråler denne selvsikkerhed. Når du har identificeret og fokuserer på dine styrker, får andre mennesker et helt andet indtryk af dig og du vil blive set som værende mere attraktiv. Elsk dig selv, og dine omgivelser vil gøre det samme.
Hvad mener du, er attraktivt hos et andet menneske? Del din mening i kommentarfeltet nederst på siden!