Hvad er en forelskelse egentlig, og hvordan kan du genkende den? Vi giver et bud på, hvordan du kan tolke dine følelser.
En tidlig seksuel debut sætter spor for livet, kærlighed smager sødt, og dine nerver har det bedst, når du er nyforelsket. Læs med og se, hvordan krop og sjæl ændrer hinanden, når de stærke følelser er i spil.
1. Elskendes hjerter har samme beat
To elskende, som kigger på hinanden, får i løbet af nogle minutter deres pulse synkroniseret. Det er kvindens hjerterytme, som tilpasser sig mandens. Fænomenet kan ikke observeres, hvis to fremmede på samme måde sidder overfor hinanden.1
2. Mænd er hurtigst til at sige: ”Jeg elsker dig”
Ifølge en måling udført af PARTNERMEDNIVEAU skal 22 % af alle mænd blot have en uge, før de siger de berømte tre ord til en ny partner. Kvinder vil gerne have lidt mere tænketid. Kun 7 % af dem erklærer kærligheden inden den første uge er omme.2
3. Er ’sweetheart’ et gastronomisk udtryk?
Vi har længe vidst, at etiketten på et madvareprodukt betyder meget for smagsoplevelsen. Måske er det fordi, vi kommer til at tænke på noget bestemt, når vi ser logoet? Ved universitetet i Singapore lod man en forsøgsgruppe smage destilleret vand, der dog blev præsenteret som et ”nyt produkt”. Samtidig skulle deltagerne skrive om henholdsvis kærlighed, jalousi og bestemte geografiske steder. Dem som skrev om kærlighed reporterede en sødere smagsoplevelse end de to andre grupper. Dette kan måske forklares med, at de samme nervecentre i hjernen bliver aktiveret af at spise sukker og af at se et billede af sin kæreste.3
4. En kæreste eller en panodil?
Forsøgspersonens kæreste, en fremmed eller en tennisbold. Det var de tre forskellige ting, som forskere ved University of California gav en gruppe kvinder i hånden, mens man for en kort stund påførte stærk varme på deres hud. Tennisbolden og den fremmede havde ingen effekt. Derimod var kæresten et regulært smertestillende middel.4
5. Appetit på sex er ikke bare et ordsprog
Mænd bliver af og til beskyldt for, at de kun tænker med deres kønsdel. Ifølge amerikanske forskere tænker en mand i hvert fald også med maven. I gennemsnit er en mands drømmekvinde 2 kg tungere, hvis han beskriver hende før et måltid end lige efter.5
6. En syndig ungdom gør dig sexet
Jo tidligere du har haft din seksuelle debut desto mere sexet er din stemme. Det samme gælder desto flere seksuelle partner og utroskaber man har. Så pas på, hvis du lader dig forføre af en person med en uimodståelig klangbund.5
7. Jeg er den smukkeste!
Sagnfiguren Narkissos, der blev forelsket i sit eget spejlbillede, er mere end en myte. Vi foretrækker ansigtstræk, som vi er fortrolige med. I de fleste tilfælde tilhører disse træk os selv og vores familie. Måske er det derfor, at hunde ofte ligner deres ejere.5
8. Lyst til testosteron
Både mænd og kvinder har kønshormonerne testosteron og østrogen i kroppen. Testosteron driver sexlysten, og produktionen af det bliver øget ved seksuel aktivitet. Dette hormon har nogle gange haft et dårligt ry for at fremme aggressivitet, men de gode sider overskygger eventuelle dårlige. Det modvirker aldring, styrker musklerne, beskytter mod knogleskørhed, giver en stærk personlighed og bidrager til en persons velbefindende og motivation. Testosteronmangel kan endda medføre risiko for hjerte-kar-sygdomme.6
9. Duften af immunsystem
Som du måske ved, har sammensætningen af en persons kropslugt meget at sige i forhold til, hvem han/hun virker tiltrækkende på. Det viser sig, at en faktor er opbygningen af immunsystemet. Forskning viser, at en kvinde fortrækker lugten af en T-shirt, hvis en mand med en anden type immunsystem end hendes eget har haft den på.7
10. Kærlighed giver bedre nerver
Kroppens koncentration af proteinet ’nervevækstfaktor’ er forhøjet i det første år af en kærlighedsaffære og bidrager til nervecellernes vækst og velvære. Er din partner ikke den rigtige, kan det altså være, at han/hun helt bogstaveligt går dig på nerverne.8
Kilder
1www.nature.com/scitable/blog/labcoat-life/lovers_hearts_beat_at_the
2www.partnermedniveau.dk/raadgivning/forhold/jeg-elsker-dig
3www.popsci.com/article/science/being-love-makes-water-taste-sweeter
4www.telegraph.co.uk/science/science-news/6575716/Holding-hands-reduces-pain.html
5www.life123.com/relationships/dating/falling-in-love/love-10-crazy-scientific-facts.shtml
6radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2012/11/07/testosteron-for-maend-og-kvinder
7www.coherer.org/pub/mhc.pdf
8www.lifehack.org/articles/communication/10-crazy-facts-you-probably-dont-know-about-love.html