For at få succes på en datingside er det helt afgørende, at du er aktiv og tør tage initiativet. Få hjælp til at starte en samtale med 5 gode råd…
Du har registreret dig – fuld af forventning – og har taget den første kontakt med et eller flere af dine partnerforslag. Du har ventet tålmodigt på svar. Og ventet. Og ventet. Føles det håbløst? Mist ikke modet! PARTNERMEDNIVEAU giver dig gode råd om, hvordan du kan opretholde entusiasmen! Hos PARTNERMEDNIVEAU får du ikke bare skræddersyede partnerforslag, men du møder også mennesker, du måske aldrig ville møde ude i den virkelige verden. Sommetider kan det dog tage temmelig lang tid, før du møder den rette partner. Her er nogle tips til, hvordan du kan opretholde modet.
Høje forventninger
Ofte er et medlemskab på en online datingside forbundet med høje forventninger. Har du været single i et stykke tid, er det forståeligt, at du gerne vil finde den rette hurtigst muligt. Selvom du hos PARTNERMEDNIVEAU har gode chancer for at finde en partner, findes der ingen regler om, hvor lang tid det tager.
Desværre finder man ikke altid den store kærlighed i løbet af et par dage eller en uge. Dine partnerforslag er personer, der matcher dit testresultat, og som du derfor har meget til fælles med. Men om den rette kemi opstår mellem jer, viser sig først, når I har taget kontakt. Giv ikke op, hvis du ikke finder kærligheden med det samme – det kan godt betale sig at være tålmodig. Vi har tre tips til, hvordan du kan håndtere din eventuelle utålmodighed.
1. Brug erfaringerne fra tidligere kontakter
Måske har du allerede erfaringer med kontakter, der begyndte lovende, men så løb ud i sandet. Kontakten ebbede måske ud efter den første besked, eller du indså ved det første møde, at kemien mellem jer ikke føltes lovende nok.
Ved at forstå udviklingen af din sidste kontakt, kan du formentlig lære meget om dine forventninger til en partner. Sandsynligvis vil du blive opmærksom på en del kriterier, som du ikke var bevidst om før. Du vil måske endda opdage, at nogle af dine tidligere kriterier enten er vigtigere eller mindre afgørende end du troede. Dette kan hjælpe i fremtiden.
Opdatér din profil, når du har lært noget nyt om dine kriterier og forventninger. Har du for eksempel været i kontakt med en person, der arbejdede hele ugen og kun havde tid til at mødes i weekenden? Var du utilfreds med det? Så kan du skrive det i din profil: ”Jeg søger en partner, som ikke kun kan mødes i weekenden, men som også har tid til at nyde livet fra mandag til fredag”. Ved at skrive en mere og mere detaljeret beskrivelse af, hvad du søger, øger du dine chancer for at finde en, som virkelig passer dig.
2. Mist ikke modet
Langt de fleste har prøvet at sende et smil eller en besked, som de ikke fik svar på. Og helt ærligt: Har du virkelig svaret på alle kontaktforsøg, du har modtaget? Mist ikke modet, og tag det ikke personligt.
Hvis et partnerforslag beslutter sig for at afslutte kontakten med dig, kan det have flere årsager. Partnerforslaget føler måske at jeres præferencer, hobbyer eller verdenssyn er for forskellige. Eller velkommende har besluttet sig for at tage det næste skridt med en anden person, som han/hun allerede i længere tid er i gang med at lære at kende. Måske er du bare ikke velkommendes type. Brug ikke for meget energi på at overveje, hvorfor et partnerforslag ikke svarer dig. Brug hellere krudtet på den næste!
3. Tag en pause
Når du dater på Internettet, kan du på et tidspunkt løbe tør for entusiasme. Det gælder især, hvis søgningen udvikler sig til en stressfaktor, fordi den koster både tid og energi.
Når du føler, at det sjove ved datingen forsvinder, trænger du til lidt afveksling. Sluk computeren og hyg dig med en god film. Tag en cykeltur i naturen eller inviter dine venner over til et glas vin. Du bør ikke føle dig forpligtet til at lede efter en partner. Log først ind igen, når du bliver nysgerrig efter at se nye partnerforslag eller beskeder.
Dit humør vil helt sikkert profitere af lidt afveksling – og du vil også opleve større succes: Ved at skabe plads til nye og morsomme erfaringer, føler du dig bedre tilpas og får en helt anden udstråling. Du signalerer energi og glæde i stedet for sløvhed. I din søgen efter den perfekte partner, kan det være en rigtig god idé at tage en pause af og til for senere at fortsætte med ny motivation.