Sådan vælger du det rigtige billede

4

Får du besøg på din profil uden at blive kontaktet? Er dine egne kontaktforsøg ikke ligefrem præget af succes? Måske skulle du genoverveje valget af dit profilbillede. Det er med til at bestemme det første indtryk, og er derfor meget vigtigt. Hvilket billede burde du vælge? PARTNERMEDNIVEAU har fem værdifulde råd til dig:

1. Vælg et billede, som kun viser dig

Vi fraråder at vælge et gruppebillede til din profil. Det er dig og ikke dine venner eller familie, der søger efter en partner, og derfor bør billedet også kun vise dig. Hvis der er andre personer med, får du mindre opmærksomhed.

2. Vælg et portrætbillede

Måske har du et billede, der viser dig fra din bedste side når du surfer på Hawaii, rider en vild hest eller gør dit første faldskærmsudspring. Selvom sådan et billede er meget spændende, bør du i stedet vælge et portræt som profilbillede. Når du besøger nogens profil for første gang, vil du se personens ansigt, øjne og mimik. Husk, at du også kan tilføje 23 yderlige billeder ved siden af dit profilbillede.

3. Tænk på udstrålingen

Det siger sig selv, at dit profilbillede skal tiltrække dine besøgere og opmuntre dem til at tage kontakt med dig. Vælg derfor et billede, hvor du kigger direkte ind i kameraet. På denne måde føler besøgeren sig umiddelbart tiltalt. Et afslappet smil er mere indbydende end et alvorligt ansigtsudtryk. Hvis du vælger et billede, hvor du har hat eller solbriller på, kan måske opfatte det, som om at du vil skjule dit ansigt. Prøv derfor at undgå billeder, der ikke tydeligt viser dit ansigt.

4. Lad ikke billedet give falske forhåbninger

Det kan være fristende at snyde lidt og vælge et billede, hvor du er ti år yngre, betydeligt mere muskuløs eller tyndere, er det ikke en god ide. Til syvende og sidst ønsker du jo at møde en, der elsker dig for den du er. Vælg derfor ikke et billede, som lover mere end du kan holde. Det vil bare betyde, at personen du møder bliver skuffet og forvirret, og i værste tilfælde såret.

5. Tag et nyt billede, hvis du ikke har et der passer

Har du ingen billeder, der viser dig alene eller hvor du smiler ind i kameraet? Lad en ven eller et familiemedlem tage et billede af dig, eller gå til en fotograf. Det vil betale sig, fordi et attraktivt profilbillede øger din chance for at komme i kontakt med interessante profilbesøgere.

Om forfatteren: PartnerMedNiveaus redaktion

PartnerMedNiveaus redaktion består af en gruppe engagerede skribenter, der rådgiver vores brugere om kærlighed, parforhold og singleliv.

Läs mer artiklar skrivna av PartnerMedNiveaus redaktion