Under tøflen? Find en sund magtbalance

Nogle mænd er i dag sat lidt på sidelinjen i deres egne parforhold. De går langt for at gøre deres partnere glade, men når de altid føjer kvinden, ender de ofte med at trække deres eget engagement ud af parforholdet. Det fører til utilfredshed for begge parter, og sådan kan man ende under tøflen. For at tage sit parforhold seriøst, skal man tage sig selv seriøst. Det er ens pligt og ansvar, at tage aktiv del i det fælles liv og dermed ikke føle sig indestængt.

Egentlig bør det ikke komme bag på nogen, at mænd i dag er i en slags identitetskrise. Tidligere var der kun ét mandeideal: Principfasthed, brede skuldre til at bære en tung byrde og vel sagtens lidt intelligens. I dag bliver mænd også afkrævet det modsatte, at være eftergivende, empatiske og dele alle byrder med sin partner. Ergo er det ikke underligt, at mange har svært ved at finde den gyldne mellemvej, og at andre fnyser, at de er under tøflen.

Her har du nogle gode råd til at finde en balance:

Er du en mand, eller prøver du at være en mand?

Lær for det første at skelne mellem de ting, du gør, fordi du er en mand, og de ting du gør, som er betinget af, at du er en mand. De to kan minde om hinanden. De kan endda føre til det samme ønske, for eksempel at du gerne vil have en stor fladskærm og nogle gode højtalere. Men de er forskellige, fordi de betegner forskellige måder at være motiveret på.

Når du gør noget, fordi du er en mand, er det for at leve op til et mandeideal. Det er typisk sådanne sætninger, der begynder med: ”En rigtig mand … (græder ikke, kan spytte langt, taler ikke om sine følelser osv.)”. Din motivation er i dette tilfælde et ønske om at være en rigtig mand. Mange mænd føler således en form for pligt til at have et fadølsanlæg, bordfodbold, at synes prutter er sjove eller ikke at vise for mange følelser. Glem sådanne pligtfølelser. Problemet med at følge dem er, at man ikke tager sine egne beslutninger, og at idealerne er dårlige til at følge med tiden. En rigtig mand (og kvinde for den sags skyld) står ved og tager ansvar for sin egen person.

Når du på den anden side gør noget, betinget af at du er en mand, tager du ansvar for dine egne behov. Her er din motivation et behov og ikke et ønske. Nogle ting er bare forskellige mænd og kvinder imellem, og du vil nok altid passe på stereotypen et stykke hen ad vejen. Hvis du har lyst til mere alenetid end din partner, gerne vil se actionfilm, eller ikke orker at investere så meget energi på indretning som hende, så lev efter det. Du skal aldrig skamme dig over det, du har lyst til. Heller ikke når det passer ind i en mandekliché. Et behov er et behov. Dine og din partners behov er lige vigtige, hvad enten man kalder dem mandlige, kvindelige eller noget helt andet.

Mange er under tøflen, fordi de sidder fastklemt mellem to motivationer

Nogle mænd bliver lige netop usikre på sig selv, fordi de føler, at de skal leve op til mandeidealer. Andre bliver usikre, fordi de føler, at de bør undertrykke det, de har lyst til. Og mange er fanget i spændingen mellem de to.

Lad os nævne Henrik som eksempel. Han accepterer, at han ikke bør lægge for mange penge på gadgets, fordi det er lidt “drengerøvsagtigt”. Samtidigt lader han sin kæreste Simone få sin vilje i forhold til det meste af indretningen i hjemmet, fordi hendes ønsker føles mere voksne. På den måde skammer han sig over at være drenget, dvs. en mandestereotyp. Han løber fra de behov, der muligvis er betinget af at være en mand. Henrik ved et eller andet sted godt, at han har mindre at skulle have sagt end Simone. Derfor gør han et stort nummer ud af at reparere alt det tekniske i hjemmet og have et frirum, så som en pokeraften. Han prøver derved, at være en rigtig mand ved at leve op til nogle symboler på maskulinitet: Håndværkeren og pokerspilleren.

I virkeligheden er det Simone, som tager beslutningerne og bestemmer i deres fælles liv og i hverdagssituationerne. Hun er den aktive og den, der hviler i sig selv. Henrik derimod er reduceret til at holde hendes hjem ved lige. Som kompensation får han en gang om ugen lov til at sende et signal om, at han trods alt er en rigtig pokerspillende mand. På den måde har han ”købt” sig til en falsk mandighed, fordi han kan krydse et par punkter af på listen over ”den rigtige mand”.

Man undgår først og fremmest at være under tøflen ved at være en helstøbt person, og det er ikke en deltidsbeskæftigelse. Det kan ikke købes igennem et par symbolske handlinger om ugen. Den helstøbte person deltager aktivt i parforholdet og deler beslutningsansvaret med sin partner. Jo mere man hviler i sig selv, desto mindre er behovet for at hævde sig gennem demonstrationer af mandighed.

Glem den der med at være under tøflen

For at finde den rette magtbalance i et parforhold, er det en god ide at glemme ideen om at være under tøflen. Der er ingen kvinder, som er under tøflen, og sådanne begreber lægger derfor op til, at det er okay for kvinder at blive domineret, men ikke omvendt.

Prøv i stedet at tænke over, hvor ofte du kommer med forslag til jeres samliv, og hvor ofte dit forslag bliver til virkelighed. Det kan være forslag til, hvad I skal lave i weekenden, enten sammen eller hver for sig, eller hvilket slags gulvtæppe I skal have. Det kan måske lyde som en dårlig ide at begynde på et sådant bogholderi i et parforhold: ”Du har fået lov til A, så skal jeg have lov til B”, men helt tosset er det faktisk ikke. For der skal være en vis ligevægt, og det er en god måde at opdage, om der overhovedet er tale om en usund magtfordeling.

Aner du en skævvridning i magtfordelingen (eller ej) er det vigtigt, at du tager selvansvar. Læg igen mandeklichéer og ideen om at være under tøflen til side: Du skal tage selvansvar, fordi det er modent, ikke fordi det er mandigt. Der er ingen andre end dig selv, som er ansvarlig for at være der, hvor du er i dit liv. Det samme gælder dit parforhold: Det er dig, der har valgt din partner. Det er dig, som vælger, hvor meget energi, du vil lægge i parforholdet. Det er dig, som måske fortrænger dine virkelige behov. Omvendt er det dit ansvar at komme med ønsker og idéer til dit og jeres fælles liv. Du bliver nødt til at gøre en indsats, og en god del af den indsats må og skal blive til noget konkret.

Nogle gode tommelfingerregler er:

– Sæt grænser for, hvad du vil være med til. Lær at kende disse grænser, så du ikke viger udenom i diskussionsøjeblikket.

– Lad være med at undskylde alting overfor dig selv og din partner. Nogle ting har man lyst til, og sådan er det bare.

– Tag ansvar og invester energi i parforholdet. Ikke kun i forhold til det, du skal, men også i forhold, til det du selv vil. Det er dit ansvar, at du og dermed også parforholdet fungerer.

– Vis din partner, at du elsker hende. Stå ved dette, men uden at falde på knæ. Der er meget langt fra ubetinget kærlighed, til ubetinget underkastelse. Står du ikke ved din egen vilje i parforholdet, udviser du samtidig ligegyldighed overfor jeres kærlighed og samliv.

Hvad mener du om den moderne danske mand? Er han under tøflen, eller har han stadig meget at lære om bløde værdier? Vi er spændte på at læse din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Om forfatteren: Mark Seth

Mark Seth er redaktør hos PARTNERMEDNIVEAU.

Läs mer artiklar skrivna av Mark Seth