PARTNERMEDNIVEAU har foretaget en undersøgelse med over 500 danske singler, om hvilke regler som gælder på første date. Læs med her, vi har samlet nogle overraskende resultater!
Berlin, dec. 2013 – Ønsker du en partner at dele det nye år med, kan rygestop som nytårsforsæt være en god idé. En ny undersøgelse fra matchmakingsiden PARTNERMEDNIVEAU viser, at over 54 % af singler med en akademisk uddannelse foretrækker en partner, der højst ryger et par gange om året. Hele 80 % af akademikerne holder sig også selv til et par cigaretter årligt.
Noget tyder på, at det rigtige nytårsforsæt kan øge dine chancer for at finde kærligheden. PARTNERMEDNIVEAU har spurgt 10.000 af sine medlemmer ind til deres accept af en potentiel partners vaner. Det viser sig at singler med en akademisk uddannelse i højere grad end andre singler afviser at date en ryger. Så søger du en veluddannet partner, er det på tide at lægge smøgerne på hylden. Det har mange akademikere allerede gjort. 80 % svarer, at de højst ryger et par gange om året.
Anderledes ser det ud for singler uden en akademisk uddannelse. 38 % ryger flere gange om ugen, og hele 56 % accepterer en partner, der ryger. Akademikerne er væsentligt mindre tolerante overfor en kæreste med rygevaner, de ikke selv deler. Kun 35 % vil date en fast ryger.
I ugerne op til det nye år gør mange folk status, og de populære nytårsforsæt som rygestop, mindre alkohol, mere motion og vægttab bliver taget op til overvejelse. Men hvis et af dine ønsker for det nye år er at finde en partner, er der ekstra god grund til at overveje, hvilke andre forsæt du også vil give dig i kast med.
Et ekstra glas deler vandene
Tolerancegrænsen ser ganske anderledes ud, når det handler om accept af alkoholvaner. Her er singlerne uden akademisk uddannelse mere kritiske overfor deres partners livsstil. Kun 32 % vil acceptere en kæreste, der drikker mere end én gang om ugen, mens 44 % af de adspurgte singler med en akademisk uddannelse accepterer, at deres partner får sig mere end én drink i ugens løb. Og det til trods for, at kun 20 % af akademikerne selv indtager alkohol flere gange ugentligt.
Så hvis du drømmer om at score en akademiker i 2014, bør du smide smøgerne, men kan godt tillade dig at tage et ekstra glas rødvin.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 10.000 af PARTNERMEDNIVEAUs medlemmer.
Har du spørgsmål? Send os en e-mail på [email protected]